El-ulykke

13/7-2017 Var jeg i forbindelse med mit arbejde ude for en el-ulykke

Dianose: Laesio electrica (læsion efter elpåvirkning)

Det har været en lang vej siden ulykken, men fra dag 1, har der ikke været tvivl om, at der var noget som tog skade i min krop, i forbindelse med at der løb strøm igennem min krop i forbindelse med min ulykke.

Derudover er mine gener anerkendte ifølge den sparsomme forskning som eksisterer omkring el-skader.

Dianose: Laesio nervii Plexus Brachialis dexter, seq.

I forbindelse med jeg ville have genoptaget min arbejdsskadesag, idet jeg absolut ikke er enig med den første afgørelse, søgte jeg vejledning hos Ulykkespatientforeningen, og imens jeg ventede i telefonen, kiggede jeg rundt på deres hjemmeside, som man nu gør når man venter i en telefon kø. Her faldt jeg over en nervesmerte kaldet "plexus skade", slog jeg ordet op, og læste med det samme en beskrivelse som matchede 95%, til mine gener. Hvilket fik mig guidede i den rigtige retning.

Jeg føler, at det var et lykketræf, jeg var tidligere blevet frarådet en Nerveledningsundersøgelse, af min tidligere praktiserende læge, og han har helt ret i, at undersøgelsen ikke ville kunne gøre mig rask, og ville ikke kunne vise at der ikke er noget galt, men hvis, som tilfældet er, så hjælper undersøgelsen med at underbygge min forsikringssag.

I forbindelse med en fejlhenvisning, til en Nerveskade klinik. Jeg skulle egentlig have været henvist til en Smerteklinik. Men anæstesilægen og neurologen som kiggede på mig, var meget intersserede. De de tilbyder, er blokering af enkelte specifike nerver. De oplevde betydelig flere områder med føleforstyrrelser, da de forsøgte at lave testen, hvor de stak/prikkede min hud. Da der for mig er tydelig forskæl på min følesnas, om jeg kan se hvor de prikker, eller ikke se. Desværre er mine smerter for diffuse, til de tør gøre noget, for hvis de kunne gøre noget ved smerterne i min arm, så er de bange for, at smerterne i min brystkasse vil føles mere fremtrædene.

De var meget intersserede i en nerve mere, min Intercostobrachial nerve, som er en sidegren til Plexus Brachialis. åbenbart har aflæggere til brystkassen, via det punkt, ved armhulen hvor jeg oplever de stærkeste smerter.

Min skade er atypisk ved, at jeg har fuld bevægelighed og ikke har mistet muskelstyrken, hvilket også har gjort det ekstra svært for Arbejdsgivernes Erhvervssikring, at finde en "kasse" til mig. Men hvad hjælper bevægelighed og muskelstyrke, sammen med stærkt begrænsede anvendelsesmuligheder og på en dårlig dag, ikke kan løfte en pakke gær.

Dianose: Laesio nervii Intercostalis, seq. (Chest Wall Pain)

Efter jeg fik diagnosen plexus brachialis skade, lavede jeg en hurtig internetsøgning "Never på tværs af brystkassen", da der nu er en forklaring på smerterne min i arm og skulder. Så man må logisk antage, at der er en sammenhæng imellem smerterne/skaden i brystkassen, og skaden i min arm og skulder. Jeg kom ret hurtigt frem til "Interkostal neuralgi" hvis beskrivelse er meget lig, den beskrivelse jeg selv brugte, allerede da jeg ringede 112 efter ulykken. Dette blev efterfølgende bekræftet i forbindelse med en speciallæge erklæring.

Helt basalt, når det er varmt, så oplever jeg kløe og prikken i huden, og lige under. Løfter jeg noget som er lidt for tungt, imens jeg krummer overkroppen, har jeg et par dage, hvor jeg har følelsen af, at der sidder en person på min brystkasse. Stiger min puls, eller overbelaster jeg mig, oplever jeg lidt dybere smerter omkring mit hjerte; hvis man forestiller sig hjertet lå i en hule, så er det hulevæggen som gør ondt. Mit hjerte er blevet grundigt tjekket, billedet øverst, viser da jeg var indlagt på hjerteafdelingen på Horsens Sygehus - En speciel oplevelse, hvor jeg havde svært ved at overtale lægevagten i telefonen, for at få lov til at tage ind i lægevagten. Men da jeg blev tjekket i lægevagten, fik jeg ikke lov til at tage hjem.

Til alarmcentralen, beskrev jeg mine brystsmerter, som om, mit hjerte føltes som en sten, og efterfølgende, inden nogen viste noget, havde min egen læge en teori om, at jeg havde fået en fibersprængning i brystkassen.

Sammenhæng

Sammenhængen imellem Plexus Brachialis og Intercostalis nerverne er åbenlys, idet de er forbundet de samme steder på rygsøjlen.

Jobcenter

I forbindelse med min sygemelding, skulle jeg i praktik. Da min kone arbejdede som butikschef, og havde udfordringer med et lager som ikke var opdateret. Jeg kom i praktik i den helsebutik hun administrerende. Men min socialrådgiver stoppede praktikken, da jeg havde mange sygedage, idet jeg blev overbelastet af at sætte pakker med te på hylderne (3 x 20g + papemballage) og bøtter med vitaminpiller.

Jeg blev først opsagt, da der ikke var nogen chance for at jeg kunne vende tilbage til mit tidligere job som elektriker. Jeg var ellers i mit drømmejob, hvor jeg følte mig værdsat og, mit seneste større projekt havde været patientsikring på OOP Vejle, den nye psykiatriske afdeling på Vejle sygehus. Hvor jeg også, som min overmontør beskrev det, fik de kringlede trylleopgaver som han ikke kunne sætte andre til; eksempelvis så var der en projektleder som havde glemt ledningsføringer i døre og vinduer, da disse blev bestilt, hvilket jeg antager var 60% af disse i den 18.000 km² bygning.

Min sagsbehandler og jobkonsulent fra Hedensted Kommune er de eneste som direkte, og uden at blinke har løjet over for mig. De foreslog at jeg overvejede et ingeniørstudie. Men da jeg er fraskilt og betaler faderbidrag, fik jeg at vide at dette kunne udskydes, det var en helt normal procedure og denne påstand blev gentaget ved flere møder. Men da jeg var tilmeldt, og forhørte mig hvordan jeg skulle forholde mig ved statsforvaltningen, nu familieretshuset og SU-styrelsen, afviste de blankt den mulighed. Da jeg derefter konfronterede min sagsbehandler og jobkonsulent, så løj de, og sagde at det vi aldrig havde snakket om min udfordring med 3 x faderbidrag og SU, og de ville aldrig vejlede mig om SU og faderbidrag. Dette ledte til et møde med lederen af jobcenterets jurist, og tilfældigvis arbejdede sagsbehandleren og jobkonsulenten ikke længere ved kommunen.

Jeg arbejdede hårdt på at blive tilkendt revalidering, men det er et værktøj kommunen forsøger at undgå, så forslog sagsbehandleren at jeg kom til at blive kassemedarbejder i stedet. Jeg er i tvivl om, at hun har læst min journal og mine udfordringer med min højre arm. Jeg har haft et ønske om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, i et job jeg kan magte med mine udfordringer. Ud fra filosofien, at jeg lige så godt kan sidde i skolen og have ondt, som jeg kunne sidde hjemme og have ondt.

Senere, hvor jeg igen forsøgte at søge revalidering, fik jeg juristen som sagsbehandler, jeg tænker at jeg blev set som besværlig, jobcenterets jurist anbefalede at jeg stoppede min uddannelse så jeg kunne komme på kontanthjælp, hvilket jeg fik båndet, idet jeg optog samtalen.

Uddannelse

Februar 2018 startede jeg på "adgangskursus til ingeniørstudierne" i Horsens. For at blive opkvalificeret, fra min uddannelse som elektriker, hvor jeg blev udlært i 2002. Lidt hårdt at starte direkte på matematik niveau B, imens jeg havde smerter.

Februar 2019 startede jeg på selve ingeniøruddannelsen, til software ingeniør. Hvor jeg ikke kommer til at bruge meget andet end en computer til at arbejde. Ved andre typer, kan jeg ikke forestille mig, at man ikke lige skal undersøge eksempelvis en bygningsdel. Jeg kiggede rundt på mit kontor, og omgivet af elektronik projekter, programmering af disse og 3d print var der ikke meget tvivl om jeg ville vælge specialet Embedded Electronic.

Ulykke

Ca. 3 uger før ulykken fik jeg besked på at fjerne låsene på nogle sikkerhedsafbrydere til styring. Jeg nægtede, og fortalte, at kablerne var monteret i styringen, men ikke i den anden ende, da jeg manglede materialer. Men fordi min kollega, som var mere erfaren med denne installationstype (CTS), fortalte at der ikke ville komme strøm på kablerne før der blev tændt i styringen, lod jeg mig overtale til at tænde for strømmen. Desværre var der nogle kabler til nogle cirkulationspumper som blev forsynet direkte, uden om styringen. Så da jeg 3 uger senere havde trukket kablerne ind i et ventilationsanlæg, igennem flere gennemføringer, så ville jeg lige hænge kablerne pænt. Det var her, min højre pegefinger rørte kabelenden med spænding på, imens min venstre skulder hvilede imod metalsiden.

Det betyder at strømvejen i min krop er løbet ind ad min højre pegefinger, op igennem min arm og skulder, på tværs af min krop via min rygsøjle ud igennem min brystkasse og videre ud igennem min venstre skulder.

Bagefter sundede jeg mig lidt, inden jeg bad nogle andre håndværkere holde øje med mig for en sikkerheds skyld, inden jeg ringede til lægevagten, min egen læge havde lige lukket for telefonen, da jeg tænkte at følelsen i min krop nok var fordi min krop lige havde været spændt på grund af strømmen. Da jeg kom igennem, fik jeg en skideballe og besked på at ringe 112 med det samme. Jeg snakkede med alarmcentralen og politiet, imens ambulancen var på vej, stille og roligt som de sagde i telefonen. Men ambulancen kom i fuld fart, med sirene og blå blink. Det jeg husker tydeligst fra turen var, at jeg først blev spændt fast på båren, da vi nærmede os Horsens, indtil da havde jeg en følelse af at glide rundt. Den redder som var omme ved mig, som tog en EKG, fortalte at han blev lidt nervøs fordi hans egen søn, lige var startet i lære som elektriker.

Sag

Det har været en udfordring, at jeg indtil nu, ikke har passet i en "kasse", der er ikke rigtigt et regneark som hedder el-skader, og strømmen løber ikke ens, i vores kroppe. Modstanden i kroppen ændrer sig eksempelvis med hvor meget man har fået at drikke pågældende dag. Jeg har været heldig, at min skade blev anerkendt fra start, men min sag alligevel forbi Ankestyrelsen, som øgede den mengrad som Arbejdsgivernes erhvervssikring var kommet frem til.

Jeg finder det MEGET frustrerende, at Arbejdsgivernes Erhvervssikring vurderer min skader, efter men-tabellens rubrik (D.1.4.2) som lyder "Daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed", med andre ord, de sammenligner min skade med en tennisalbue. Det ville være betydeligt mere logisk at kigge på rubrik (D.1.9.1) som direkte omhandler Plexus-skader. Dertil lægges rubrik (C.1.1), som egentlig omhandler skader med daglige smerter efter brud på ribben. Det vil sige nerveskader på afgreninger, på "Intercostalis", som ligger under ribbenene. Hvor mine skader ikke er fra et brud, men fra da strømmen løb igennem min krop.

Ansvarsdelen er endnu ikke afgjort, og afventer Retten i Koldings afgørelse, pt. har Retten sendt min sag forbi Retslægerådet, idet min tidligere arbejdsgiver ikke finder det underbygget, at der er en sammenhæng imellem mine smerter og ulykken. Der er jeg sikker på at det hjælper, at jeg endeligt har fået en fysisk diagnose.

Selve sagen om ansvaret for ulykken er et spørgsmål om, som er min tidligere arbejdsgivers påstand om, at det var min egen skyld fordi jeg ikke fulgte gældende sikkerhedsretningslinjer. Min påstand er, at en kollega vejledte mig forkert, og derved har min tidligere arbejdsgiver ansvaret, idet en arbejdsgiver, har ansvaret for sine ansatte. Idet en retspraksis, fra Romersk lov, kaldet "Pater familias", som fortæller, at en families overhoved, har ansvaret for medlemmer af sin husstand.

Usynligt vs. synligt

Nu mangler jeg bare at indstille mig på de udfordringer som er blevet hverdag for mig… en episode jeg har oplevet, beskriver det meget godt: ”En dag hvor jeg sad i bussen på vej hjem fra skolen, stod en mor, ved et stoppested med hendes klapvogn. Den kvindelige buschauffør havde dårlig ryg, så naturligvis blev jeg spurgt om jeg, som udadtil ser sund og stærk ud, kunne give en hånd”. Det er svært at sige nej, for hvad er man for et menneske som kunne finde på at sige nej til at hjælpe en ”kvinde i nød”, selvom jeg ved at hjælpe, samtidig ved at det kommer til at koste mig 4 døgn hvor jeg ikke kan være i min krop for smerter.

Jeg er bevist om at problemstillingen som jeg stadig mangler at få styr på, er en blanding af min egen selvforståelse, og samfundsnormer. Jeg finder det grænseoverskridende at bede om hjælp, og føler at andre ser mig som doven, hvis jeg, som ser sund og stærk ud, ikke også giver en hånd med at sætte stole på plads efter et arrangement. En læge gav mig et råd at gå med armslynge for at gøre det usynlige handikap synligt, på en dårlig dag… ikke fordi den er nødvendig, men for at hjælpe mig til at sige fra, uden at føle at andre dømmer mig.

Det er svært at sætte ord på, Jeg søger ikke medlidenhed, men forsøger at fortælle hvor jeg er i min proces, for at genopfinde mig selv, jeg ved hvem jeg var, kender mine værdier, men jeg forsøger stadig at finde ud af hvordan jeg kan få det til at harmonere med den person jeg er nu.

Tanker

Det er muligt at det er de færreste som ville lade Champagne proppen poppe efter førnævnte svada… men det en lettelse endelig at have en dokumenterbar forklaring, så jeg endelig passer i en ”kasse”.

Nu mangler jeg bare at indstille mig på de udfordringer som er blevet hverdag for mig… en episode jeg har oplevet, beskriver det meget godt: ”En dag hvor jeg sad i bussen på vej hjem fra skolen, stod en mor, ved et stoppested med hendes klapvogn. Den kvindelige buschauffør havde dårlig ryg, så naturligvis blev jeg spurgt om jeg, som udadtil ser sund og stærk ud, kunne give en hånd”. Det er svært at sige nej, for hvad er man for et menneske som kunne finde på at sige nej til at hjælpe en ”kvinde i nød”, selvom jeg ved at hjælpe, samtidig ved at det kommer til at koste mig 4 døgn hvor jeg ikke kan være i min krop for smerter.

Jeg er bevist om at problemstillingen som jeg stadig mangler at få styr på, er en blanding af min egen selvforståelse og samfundsnormer. Jeg finder det grænseoverskridende at bede om hjælp, og føler at andre ser mig som doven, hvis jeg, som ser sund og stærk ud, ikke også giver en hånd med at sætte stole på plads efter et arrangement.

En læge gav mig et råd at gå med armslynge for at gøre det usynlige handikap synligt, på en dårlig dag… ikke fordi den er nødvendig, men for at hjælpe mig til at sige fra, uden at føle at andre dømmer mig. Det er svært at sætte ord på, Jeg søger ikke medlidenhed, men forsøger at fortælle hvor jeg er i min proces, for at genopfinde mig selv, jeg ved hvem jeg var, kender mine værdier, men jeg forsøger stadig at finde ud af hvordan jeg kan få det til at harmonere med den person jeg er nu.

Jeg har også dårlig samvittighed, når jeg fortæller, at jeg har fået stød, så får jeg altid en historie om engang de selv fik stød, helt sikkert som en form for empati, for at vise sig at de kan sætte sig i mit sted. Første dag jeg havde slyngen på min arm, så var der en bagved mig i køen som spurgte til min arm. Jeg kom med den sædvanlige forklaring om, at jeg havde fået stød. Så kom hans historie... og jeg har nok været lidt uinteresseret, men han fortalte om hans søn som var død i en arbejdsulykke hvor han fik stød, jeg havde svært ved at komme tilbage til samtalen da jeg havde ondt, men havde sønnen arbejdet i samme firma som mig, da jeg fik stød.

Jeg arbejder på at komme videre, jeg er ved at læse til software ingeniør, men har været sygemeldt med stress, som kommer fra en mix af de mange timer jeg lægger i studiet, mine smerter og usikkerheden omkring min udredning. heldigvis er jeg klar til at forsætte med fornyet entusiasme, til næste semesterstart.