Galleri
Billederne herunder, er alle brugsknive jeg har lavet. Desværre er flere af dem næsten blevet brugt i 15 år før jeg har fået taget billederne, hvilket desværre kan ses. Men det er måske lidt vovet at have billeder her på siden, med den danske våbenlov i tankerne, for internettet er vel også en del af det offentlige rum…
Det her er en af første knive jeg har lavet. Klingen er en Brusletto kulstofstål klinge, som er skæftet med et stykke masurbirk. Skeden er i norsk design.
Klingen er en Helle Veidemann klinge, som er skæftet af en ukendt rødlig træsort, med messing forholk og indlæg. Tanken var dengang, den skulle være behagelig også når jeg vendte kniven for at bruge bugåbneren.
Klingen er en håndsmedet kopi af en jernalderkniv, som jeg har købt i Lejre forsøgscenter. Skeden er lidt et eksperiment, a la norsk design.
Min projektopgave fra 10 klasse, og den første fuldtangede kniv jeg har lavet, skæftet er i egetræ. Skeden også i norsk design, virker for spinkel og blød. men samtidig den som har holdt bedst. Kniven med dens 4 mm, tykke blad god til batoning. Og den kan bruges som erstatning for en lille økse.
Klingen er fuldtangs knivklinge, som er skæftet med et stykke Stabiliseret skæftetræ, med markante aftegninger som er farvet rødbrun. En anden gang vil jeg ikke anbefale Stabiliseret skæftetræ til en fuldtanget kniv da, det bliver for skrøbeligt. Skeden er også med løst ophæng, via en karbin, og a la norsk design, hvor jeg har påsyet en lomme til et Vangedal strygstål og et Ligth my fire, ildstål.
Her har jeg genbrugt, min projektopgave fra 10 klasse. Den er blevet tilrettet da min hånd har ændret sig på 14 år, og farvet rødbrun. Skeden har jeg prøvet at lave som den ovenstående, da jeg har manglet kombinationen med strygestål, som er slebet så det også kan bruges som mergelspir. Siden jeg gik bort fra min gamle spejder slirekniv og nu med et ildstål som bonus.
Her har jeg igen genbrugt, min projektopgave fra 10 klasse. Jeg prøvet at paute på skeden, og dekoreret med glidene overgange. og tilføjet en lille ildpose. og igen med kombinationen med slebet strygestål, samt et ildstål. Hvis jeg selv skal sige det, et godt første forsøg.
En råsmedet laminatklinge, af knivsmeden Poul Strande. Skæftet med en forholk af et stykke Kronhjortegevir, et birkebaksmellemlæg før skæftet udført i en elmeknude. Skeden er inspireret af en klassisk samisk halvhorns knivskede. I halvt elmetræ og læder øverst, pautet, og dekoreret med en skalpel. Inden farvning med glidene overgange.
Her har jeg brugt en gammel brusletto klinge, både skæfte og skede er helt i olieret egetræ, ophænget er en lædersnøre. Her var det træskeden som var målet, men en handy snittekniv til fræmtidige skæfter… man snitter jo...
Skæfte af bruyére (pibetræ). Halvskede af samme stykke, samt Elg-læder og nittet, med en kobbertråd. Rustfri, råsmedet håndsmedet klinge af knivsmeden Poul Strande.
Jeg har genbrugt en kniv, med en råsmedet laminatklinge, af knivsmeden Poul Strande. Skæftet med en forholk af et stykke Kronhjortegevir, et birkebaksmellemlæg før skæftet udført i en elmeknude. Givet den en ny skede, i sidesyet kaninskind. Da den første knivskede desværre flækkede i samlingen på grund af fugt.
Rasmus, Frederik og Nikolaj har været med i kvivværkstedet, på et kursus ved KFUM's munkebjerg distrikt, hvor de har hjulpet med deres personlige snitteknive. Taget mål, samlet og brugt sandpapir i rå mængder og dekoreret knivskeden.
Rasmus´s kniv; Brusletto klinge, ”Trollungen” 52 mm med sort overflade. Holk er 4 mm kamelben, gul vulcanfiberpladerer 2 x 0,4 mm, 2 mm kamelben og gul vulcanfiberpladerer 2 x 0,4 mm. Skæftetræet er olieret Iroko. Norsk skede, med karbinhage.
Frederiks kniv; Brusletto klinge, ”Trollungen” 52 mm med sort overflade. Holk er 4 mm kamelben, blå fiberpladerer 0,8 mm, 2 mm kamelben og blå fiberpladerer 0,8 mm. Skæftetræet er olieret Iroko. Norsk skede, med karbinhage.
Nikolajs kniv; Brusletto klinge, ”Trollungen” 52 mm med sort overflade. Holk er 4 mm kamelben, grøn fiberpladerer 0,8 mm, 2 mm kamelben og grøn fiberpladerer 0,8 mm. Skæftetræet er olieret Iroko. Norsk skede, med karbinhage.
Helle klinge, ”Polar” 72 mm rustfri/lamineret. Holk er 4 mm kamelben, hvid vulcanfiberpladerer 0,4 mm, mellemlæg af imiteret rav, hvid vulcanfiberpladerer 0,4 mm. 2 mm kamelben og hvid vulcanfiberpladerer 0,4 mm. Skæftetræet er også slebet i imiteret rav. Sort norsk skede, med et dybt V, hvorover der er bundet orange lædersnørre. Man kan ane tangen igennem det imiterede rav, hvis lyset er rigtigt.