Astronomi

Det har altid spændene for os mennesker lære lidt om stjernerne på himlen, selv om det kom som en overraskelse for nogen at den flade jord ikke var verdens centrum. kunne finde Nordstjernen og et par stjernebilleder.

En stor hjælp, til at finde rundt på stjernehimmelen kan være stjernehjul, hvor man kan indstille hjulet efter dato og tidspunkt, og på den måde få vist et aktuelt stjernekort. Eller man kan selv lave et kort med Bilag 1 og Bilag 2.

Med Stellarium kan man tage stjernehimmelen med ind på computeren. Et tilsvarende kort: Google Sky Map, som man kan man installere på sin telefon, som man kan pege mod himmelen, og på den måde få vist, information om stjernerne. Med Cartes Du Ciel, kan man printe stjernekort, til at tage med.

Med denne astronomisk guide, kan du få mere baggrundsviden.

En ide, at man som kan tage kontakt til nogle lokale astronomer, men lidt med gefühl da flere steder er private, men muligvis kender de nogen som kan hjælpe dig/jer videre.

Advarsel: Ifølge arbejdstilsynet, skal bruge sikkerhedsbriller fra 10 mW lasere. Peg ALDRIG på mennesker, dyr, biler, fly med en Laser - det er ulovligt og strafbart og man kan få øjenskader, også selvom den kun lige rammer et sekund ved nogle lasere! og, pas på refleksioner fra Vindue/Spejl/Blank metal!

For klasse 3b og klasse 4 lasere, er der en sikkerhedszone på 18,5 km i radius omkring en lufthavn, hver der også er trafik om natten. Hvor det kræver særlig tilladelse, at lyse med en laser, op i himlen. Ifølge samme bekendtgørelse har brugeren, pligt til at vide hvor i strålen lysstyrken er faldet til, grænseværdien 50 nW/cm. En oplysning som forhandlerne normalt ikke oplyser.

Bemærk strafferamme er på, op til 6 år, for at udsætte andre for fare og genere trafikken, samt 6 år for legemsbeskadigelse.

Om teleskoper

Jeg har samlet, lidt af det jeg som nybegynder har søgt efter, og samlet det her, med begreber, så det er lettere at komme i gang, med det som det faktisk handler om.

Jeg er kommet i gang, lidt ved et tilfælde men jeg faldt over et teleskop, på et kræmmermarked, som var så billigt, at jeg ikke kunne gå forbi. Da både drengene og jeg har snakket om det flere gange siden, efter vi med spejderne har besøgt et lokalt observatorie, desværre har det altid været overskyet når vi skulle kigge stjerner efter programmet, men nu bliver vi mere fleksible.

Man kan ikke få det hele

Hvis teleskopets diameter fordobles, fordobles lysmodtagelsen, hvilket gør det muligt at se svagere objekter på himmelen.

Brændvidde delt med okularets størrelse, giver teleskopets forstørrelse eksempelvis 700mm brændvidde med et 20mm okular, giver en forstørrelse på 35x med et synsfelt på 2 grader. Tilføjer man en 2x barlow linse får man en forstørrelse på 70x, men til gengæld halveres synsfeltet til 1 grad, så til gengæld før den øgede forstørrelse, mindskes synsfeltet så objekterne hurtigt forsvinder ud af synsfeltet, på grund af jordens rotation. Man får ikke mere lys fra det mindre område, når man øger forstørrelsen. Tværtimod spredes lyset mere, så billedet bliver svagere, selvom det bliver større. Man kan forestille sig, at det er som at male et billede med en begrænset mængde maling. Jo større billedet skal være, desto større areal skal malingen dække og desto tyndere bliver farven...

En tommelfingerregel siger at, teleskopets maksimale forstørrelse er 2 x diameteren, så i overstående eksempel med et 70mm teleskop, bør man ikke gå over en forstørrelse på 140x, man kan godt øge forstørrelsen, under gode vejrforhold. Men i Danmark, er luften sjældent rolig nok, og man må i reglen tage til takke med 100x - 120x som maksimum og være glad, bare forholdene ikke er alt for slemme.

Forholdet imellem, Brændvidden delt med diameteren, fortæller hvor hurtigt lyset passere igennem teleskopet, i overstående eksempel 700mm / 70mm giver f/10. Hvis man vil tage astrofotos med teleskopet, er dette forhold afgørende for kameraets eksponeringstid des lavere forhold, des kortere eksponeringstid. Samtidig, skal man huske at, har man fundet et objekt, går der ikke ret langtid før det igen er uden for synsfeltet. Her kan man på dyre teleskoper med goto funktion, få dem til, selv at finde stjernerne, og følge dem.

Med andre ord, med et stort teleskop kan man se Deep sky objekter på nattehimmelen, og lettere adskille dobbeltstjerner og hobe. Men des større teleskopet des længere tid tager det at blive tempereret til omgivelserne. Men det bliver også mindre mobilt bliver det, og svære og opsætte så teleskopet sandsynligvis ikke bliver brugt så ofte. Men med, det større teleskop, opfanger man mere lys, forstærkes lysforurening samtidig, så det kræver bedre vejrforhold, mørke for at kunne se noget i teleskopet.

Det er ikke ufarligt, at kigge på solen men, med et solfilter, kan man også studere solen, gå efter et filter med Baader solfolie, som giver et gråtone billede af solen. Glem alt andet, det er ikke pengene værd, medmindre man er meget erfaren specialist (undtagen H-aplha udstyr, der dog også koster kassen).

Projekter man solen til en plade eller væg, uden at bruge solfilter, skal man huske, at kun bruge okularer med 2 spejle, da varmen let ødelægger, de mere avancerede med flere spejle.

Kig aldrig direkte i teleskopet mod solen, det virker som et brændglas i øjet, og synet er ikke til at redde. Solfiltre som sider i okularet, er direkte farlige de kan også gå i stykker på grund af varmen, og så kigger man uden varsel direkte mod solen!

Søgekikkerten på teleskopet, skal demonteres eller tildækkes for en sikkerhedsskyld. Til gengæld er en ”sol søger” ret enkel selv at konstruere. Jeg har selv lavet en, med en gammel filmbøtte, over hullet har jeg tapet noget papir. Fastgjort på teleskopet, med en elastik og et lille hul i bunden, kan jeg se en lys prik midt på papiret, så jeg kan se at jeg peger teleskopet den rigtige vej.

Man kan naturligvis også anvende en almindelig prismekikkert, her får man i modsætning til teleskoper, et noget større synsfelt. Men ved de større kikkerter som 50x bliver det svært at holde den tunge kikkert i ro.

Så spørgsmålet er, at man først skal lægge en strategi, om hvor ens interesse ligger og, hvad teleskopet skal bruges til.

Opstilling af teleskopet

Det vigtigste, vedr. opstillingen af teleskopet er, aldrig underdimensioner stativet, i forhold til teleskopet. Det vil medføre at teleskopet "hopper" eller bare et lille puf, så skal det indstilles igen.

Ækvatorialopstilling: en opstilling som består af to akser, hvor den ene peger mod himmel-polen og bevæger sig langs himmelækvator (timeaksen), mens den anden akse bevæger sig vinkelret på timeaksen og benyttes til at indstille teleskopet deklination. Dvs. at man kan følge objekter, ved at dreje en skrue.

Ækvatorial monteringen findes i to hovedtyper:

Gaffelmontering hvor teleskopet er monteret på en gaffel som roterer om pol aksen. Denne type egner sig bedst til kompakte teleskoper så som Schmidt-Cassegrain og Maksutov-Cassegrain.

Tysk ækvatorialmontering hvor teleskopet drejer sig om et fælles balancepunkt for både time- og deklinationsaksen. Denne type egner sig bedst til linse- og spejlteleskoper med lang brændvidde. Kræver desuden en kontravægt for af balanceres ordentligt.

Opstilling:

For at få den til at følge stjernerne præcist er det meget vigtigt at man retter den præcist mod himlens nordpol som er lige ved siden af Nordstjernen (Polaris). Selv om det ikke bliver helt præcist kan det være godt nok.

Når man har fundet Nordstjernen, kan man teste ved at dreje kikkerten, så stjernebillederne i søgeren (Cassiopeia, Karlsvognen og Lille bjørn) vender på samme måde som på himlen.