Adgang til naturen

Offentlighedens adgang til naturen

Naturbeskyttelseslovens kapitel 4

Strande
§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke
er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden
1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred
og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder
forsvarsanlæg og havneanlæg.

Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.


Ved ”kortvarigt ophold” i naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1 forstås i
praksis almindeligvis et ophold, der ikke varer længere end en ”dag”. Det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne. Det er ikke tilladt at opstille telt o. lign., jf.
adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1 nr. 8.

Det er ikke nærmere defineret i loven eller bekendtgørelsen, hvad der skal forstås ved “telt o. lign.” Loven er blevet skærpet fra at indeholde et forbud mod at opstille telte til det
nuværende forbud mod telt o. lign. for at undgå opstilling af bivuakker. Det har dog ikke været hensigten med ændringen at forhindre, at f.eks. nogle få langtursroere kan etablere beskedne
ly, hvorunder der kan overnattes. Et ly må ikke have en fremtræden eller størrelse, der gør det naturligt at sammenligne det med et telt. Hvis der måtte opstå diskussion med ejeren af et
areal om, hvorvidt et etableret ly er teltlignende eller ej, følger det af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 25, stk. 1, at man skal rette sig efter ejerens anvisninger.

Det fremgår også at det er tilladt at lave bål på stranden. Der kan være lokale forbud mod åben i ild, hvilket man bør undersøge.

Skove
§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker
på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.

Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.

Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.

Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses-
og driftsbygninger.

Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.

Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.

Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren,
kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.

Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt
adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.

Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem.

Udyrkede arealer
§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde.

Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter
lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.

Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller
delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred,
eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet
eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.

Klitfredede arealer
§ 25. Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang
til at medtage løse hunde og til ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede strandbred.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt.

Stk. 3. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

Veje og stier
§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun
helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse
af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.

Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor
færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud
mod ridning på gennemgående private fællesveje.

§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til
særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative
betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i
2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller
etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.

Andre bestemmelser
§ 27. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige
forhold taler derfor.

Stk. 2. Miljøministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for sandflugt.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-26.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere fastsætte regler,
hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at videregående
adgang betinges af en afgift.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og stier.

Affald
§ 28. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.

Sejlads
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb og søer
forbydes helt eller delvis.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der ejes af staten.


Fri teltning, i ca. 40 statsskove a la allemandsret.

Fri teltning retter sig mod ”den stille skovvandrer” – et tilbud som giver mulighed for
overnatning i telt ”i skovbunden”.

Målet er at give andre muligheder for naturoplevelser end de traditionelle pladser.

Her er alene hvad naturen kan tilbyde. Ønsker man at bruge f.eks. toilet eller bål/grill må man anvende de andre overnatningsmuligheder.

Regler for fri teltning
De overordnede rammer for brugen af naturen er fastsat i Naturbeskyttelsesloven med
tilhørende bekendtgørelser.

Naturstyrelsen har lempet fra disse regler for teltning i de skove, som er angivet på Friluftskortet.

Af hensyn til slid på naturen, sikring af flora, fauna, hensyn overfor naboer osv. er der visse begrænsninger for teltningen, nemlig:

  • Man må kun have 1 overnatning samme sted, højest 2 telte samme sted og højest 3-personers telte
  • Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje
  • Anvendelse af åben ild er tilladt på de bålpladser, som er indrettet i de angivne skove
  • Anvendelse af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken, hvor brænderen er indelukket fx Trangia. Der skal iagttages alle nødvendige hensyn til brandfare, hvilket fx betyder, at man ikke må sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale. Vær opmærksom på, at den angivne skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Evt. lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt evt. med opsatte skilte ved skovenes indgange
  • Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje
  • Teltning ikke er tilladt på de strandbredder og klitter, som hører til visse af skovområderne
  • Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.

Her kan du finde de ca. 40 statsskove som på nuværende tidspunkt har åbnet for FriTeltning.


Randzoner

Den nye lov om randzoner pr. d. 1. september 2012 betyder, at alle danskere får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner langs vandløb og rundt om søer. Her må jorden ikke
dyrkes, gødes eller sprøjtes.

Naturbeskyttelsesloven giver ret til, at alle danskere kan færdes på udyrkede arealer, i skove m.m. Derfor bliver der også adgang til randzoner, hvor jorden er udyrket. Det er ikke alle vandløb
og søer, der har randzoner, og det er heller ikke alle randzonernes arealer, du får adgang til med det samme. Det tager tid at udvikle ny natur, og du får derfor først adgang til randzonerne,
efterhånden som den udvikler sig til en naturtype, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens adgangsregler – fx udyrkede arealer.

En del af de kommende naturarealer i randzonerne er i dag dyrket landbrugsjord. Landmændene ejer stadig jorden, men må fremover ikke plante nye afgrøder, sprøjte eller gøde i randzonerne.
Offentligheden får adgang, når de eksisterende afgrøder er høstet, og arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens regler for adgang til naturen.

Du har altså adgang til randzoner, hvor jorden fx er udyrket ifølge naturbeskyttelsesloven. Du må dog ikke krydse en mark eller et andet dyrket areal for at komme hen til randzonen, men hvis
du har lov til at gå gennem en skov eller et i forvejen udyrket areal, som støder op til randzonens naturareal, må du også gå ind i randzonen.

Generelt har du ikke ret til at opholde dig inden for en radius af 150 meter fra drifts- og beboelsesbygninger på privatejede udyrkede arealer og skove.

I nogle tilfælde har jordejeren tilladelse til at lukke for offentlig adgang. Det gælder fx, hvis der går indhegnede dyr i randzonen. I så fald har du ikke adgang til det indhegnede areal.

Ejeren har ikke pligt til at skabe nem adgang, så selvom der er offentlig adgang, har jordejeren ikke pligt til at holde randzonerne tilgængelige ved at anlægge eller vedligeholde stier.

Hvis du er i tvivl, om du har adgang til en konkret randzone, kan du i de fleste tilfælde få svar ved at tale med den landmand, der ejer jorden.

Du skal rette dig efter de anvisninger, jordejeren giver dig, eller som fremgår af skiltning eller på anden måde. Hvis du fx ikke er enig i ejerens anvisning om, at du ikke har lov til at
gå på et areal, skal du rette dig efter anvisningen, men kan efterfølgende kontakte kommunen og bede dem tage stilling i sagen.

Selvom der vil være randzoner ved mange søer og vandløb over hele landet, er det ikke alle vandløb og søer, der er omfattet af den nye lov. Hvis du vil være sikker på at sætte fødderne rigtigt,
er det en god idé at huske to tommelfingerregler:

Vandløb skal være ”vandførende” for at være omfattet af randzoneloven
Det betyder, at du kun har adgang til randzoner langs åbne vandløb, som hovedparten af året fører vand fra et sted til et andet (fx ud i en sø eller i havet).

Søer skal være større end 100 m2 for at være omfattet af randzoneloven
Arealet på en sø kan være svært at beregne. 100 m2 svarer ca. til en 4-værelses lejlighed eller grundplanen på et almindeligt hus.

Lige som alle andre steder skal du tage hensyn til naturen, landbrugsproduktionen og den private ejendomsret, når du færdes i randzonerne. Generelt skal du respektere de skilte, du møder på
din vej. Pas desuden på de afgrøder, der evt. dyrkes på arealet ved siden af randzonen.

Du må gerne lufte din hund i randzonerne, men den skal være i snor.

Du må færdes i randzonerne fra kl. 6 til solnedgang. Hvis du slår dig ned, skal du på privatejede, udyrkede arealer være mindst 150 meter fra ejerens drifts- og beboelsesbygninger.

Der er ingen ændringer i forhold til reglerne for færdsel i og på vandløb og søer. I det følgende er beskrevet nogle hovedregler for færdsel i og på vandløb og søer ved randzoner – bemærk, at
der kan være lokale afvigelser fra disse regler. Du kan læse mere om reglerne på Naturstyrelsens hjemmeside.

Du må kun gå i vandet og fx bade, hvis du har ejerens tilladelse.

Sejlads på vandløbene kræver normalt ikke tilladelse, hvis du sejler i et ikke-motoriseret fartøj. Der er dog mange undtagelser, fx hvis vandløbet eller søen kun har én ejer – her skal du have ejerens tilladelse. I andre tilfælde kan sejlads være reguleret gennem fx fredning, i et vandløbsregulativ eller en bekendtgørelse. Spørg derfor kommunen, inden du sejler.

Er du ude at sejle på et vandløb eller en sø, må du kun lade din både gå på land, hvor du har fået tilladelse til det, eller det er angivet med skilt.

Du må kun fiske i vandløb og søer ved randzoner, hvis du har ejerens tilladelse. Husk også fisketegn.

Der er mulighed for at ride i randzonerne, men det kræver, at du har aftalt det med jordejeren.

Du må kun cykle eller trække din cykel i randzonerne, hvis der er en sti, som egner sig til almindelige cykler.

Den type sti, som kan blive dannet ved færdsel i randzonerne, kaldes en trampesti. En trampesti langs en å vil med stor sandsynlighed aldrig blive egnet til cykling med almindelige cykler, og derfor vil det ikke være lovligt at cykle på stien. En mountainbike-cykel er i denne sammenhæng ikke en almindelig cykel, da den kan bruges på stier, hvor andre cykler ikke kan køre, så selvom man kan færdes på en trampesti med en mountainbike.

Jagt er ikke tilladt, hverken på land eller på søer og i vandløb, med mindre du har fået ejerens tilladelse. Husk også jagttegn.

Ved organiserede arrangementer, gælder Naturstyrelsens reglsæt.

Læs mere >>


Organiserede aktiviteter på Naturstyrelsens arealer

Reglerne findes i § 7 og § 17 stk 2

Du skal søge om tilladelse til aktiviteter, hvis aktiviteterne på en eller anden måde påvirker andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften.

Ejerens tilladelse skal indhentes bl.a. for arrangementer med over 30 deltagere – for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende er grænsen dog 50.

Erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, herunder orienteringsløb, aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt forekommer på stedet eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få dage, organiserede aktiviteter, der afvikles i nattetimerne, lejrslagning og lignende kræver ejerens tilladelse.

Normalt må der først ske annoncering af et arrangement, når ejerens tilladelse foreligger (se dog § 7 stk. 4 om anmeldelse). Tilladelse skal indhentes selv om færdsel og ophold sker efter de almindelige regler.

Ansøg