Gilwell

Mit Gilwell projekt, 2012.

Tidliger har man skulle aspiranters afleveringsprojekter være til gavn for gruppen, korpset og samtidig udvikle aspirenten personligt. Det er ændret til et primært fokus på personlig udvikling. Læs mere her

Her kommer info, om mit Gilwell projekt:

Mit projekt, har fået overskriften:
Introduktion af nye værktøjer, for Ledere i Højen gruppe.

Mit personligt udviklingsmål:
At kunne præsenterer et budskab for et forum, hvor jeg kender folk.

At være leder for ledere i et projekt. Medinddrage, andre i et projekt, i sted for at gøre det hele selv.

At tilegne mig, nye værktøjer jeg kan bruge hjemme i min familie, og formidle videre ved Distriktets Uddannelsdag

Øvelsesplatform:
Ledere i Højen gruppe. Med fokus på bæverne, start august. Med løbende evaluering, og log.

Fokus på:

Anerkendende systemisk ledelse
Læringsstile
Udviklingstrin
Konflikthåndtering


Status:

Jeg har tidligere set minutplaner til møder og tænkt, hvad f….. skal det gøre godt for!

Nu har jeg, igennem den hidtidige proces, opnået en forståelse af hvorfor og derfor selv lavet en Mødeskabelon, hvor jeg har i tankerne; At en dreng på 6 år kan koncentrere sig i 12 minutter, på en ikke selvvalgt opgave, og først indhenter pigernes 22-23 minutter når han går i 4. klasse. på grund af testosteron og hjernens udvikling.

Hvis mødet indeholder meget praktisk arbejde, hvor vi arbejder fysisk med et projekt. Kan pausen forstyrre mere end den gavner, og det tager for lang tid efter pausen at komme mentalt tilbage til opgaven. Men hvis mødet er mere teoretisk er pausen rigtig god.

Fysiske tumle aktiviteter med til at styrke motorikken, og Mødeaktiviteterne, skal tilpasses hovedsaligt til taktil/kinæstetisklæringsstil, som er det normalen for børn omkring, og før skolestart. Hvilket passer godt til “Learning by doing.” Da bæverne ved skolestart kun i begrænset omfang er præget af skolens Auditive/Visuelle undervisning. Ikke at glemme drengenes kreativitet, rum og holistiske tankegang. Samt huske pigernes logik og fakta tænkning.

I vores halvårs mødeplan, har vi korpsets udviklingsområder i baghovedet, ved programlægning. Så bæverne udvikler sig: Åndeligt, Intellektuelt, Følelsesmæssigt, Socialt, Fysisk.

Det lyder fint, men behøver ikke tage mere end 30 sekunder, og er med til at sikre det fremadskredene program.

Da de 6-7 årige lettere kan håndtere mindre grupper på 5-6 personer, er det oplagt at gøre mere ud af patruljeopdeling. Ved at melde klar, råb osv. og samtidig lade patruljen hjælpe nye medlemmer.

Da vi ved kollektive beskeder ofte har brugt mere tid på, at få ro end det tager at aflevere beskeden. Herfor herfor har vi indført et hurtigt stabspatruljemøde hvor PL/PA, med hjælp instruere patruljen. Så vi holder beskeder under max 3 minutter. +sang. PL har fået info ved stabspatruljemødet, her er også øget mulighed for medinddragelse.

Indtil nu har samspillet i patruljerne, hængt i storming fasen, hvor rollerne ikke er faste. Da spillereglerne muligvis ikke har været helt afklaret hidtil. Så her har vi også lidt at arbejde med.

Vi skal huske, den anerkendene tilgang, finde en positiv vinkel, vise tillid og fokuser på muligheder.

Eksempel på AI-sprog med fokus på den ønskede tilstand!:

Hvis man siger: “Det her bliver svært, så nu skal i koncentrere jer …” Så bliver det svært.

Men hvis man i stedet siger: “nu skal i prøve noget sjovt, vi skal …” så er det muligvis svært, men deltagerne er ikke stået af på forhånd.

Ros, er relativt overfladisk, og kan være demotiverende i længden, ikke at det er et hurtigt sus. Men der er ikke noget at bygge videre på. Hvis man sammenligner med et træ, hvor rosen er træstammen og bladene. Men Anerkendelsen er rødderne som får træet til at blive stående i blæsevejr. Arbejdet som ligger bag ved, møder, planlægning, arbejdsindsats. Kombineret med AI-sprog som er et hen imod sprog, der har fokus på den ønskede tilstand! Som eksempel: Hvis man siger “Det her bliver svært, så nu skal i koncentrere jer …” så bliver det svært. Men hvis man i stedet siger, “nu skal i prøve noget sjovt, vi skal …” så er det muligvis svært, men deltagerne er ikke stået af på forhånd.

De ovnstående punkter, har gjort at vi stort set har undgået konflikter.

Vi skal, stadig huske at blive bedre til at komme ned i øjenhøjde, så konflikter bliver mere ligeværdige, du bryder dig heller ikke om at blive kigget ned på. Vi skal vælge vores kampe bedre: Hvad tjener sagen? Hvad tjener fællesskabet? Hvad tjener dig? Men også passe på, ikke at være forudindtaget, man kan jo blive overrasket.

Et godt værktøj, er at blive professionelt sur, sig fra, inden det bliver personligt. Så er det lettere at styre følelserne.

Meget vigtigt er den løbende evaluering, hvor vi tilpasser processen. Sparre med hinanden, og evaluere på, hvor vi skal være ekstra opmærksomme? Er møderne interessant? Er vi velforberedt? Ukoncentreret? Har vi glemt en 12/23 minutters pause?

Det bliver også lettere at få øje på det positive. For eksempel er vores bævere er rigtig, gode til at dele og hjælpe hinanden.

Samtidig, ligger enhedsmøderne ligger ofte om aftenen, når børnene er trætte og sultne. Vi har tidligere haft held med frugt, i starten af mødet, som regulere blodsukkeret.

Andere grupper bruger en bagstopper, det kan være en ekstra leder, eller forælder som har til opgave at tage uro i opløbet. Samt arbejde med girafsprog.

I ledernes samarbejde i Procesen, som var selve kernen i opgaven. Inspiritionen til projektet, kom af en medleder havde været til et foredrag med Ann Knudsen, kombineret med mine egne arbejdserfaringer med konflikthåndtering, og de værktøjer jeg fik på gilwell.

Det var meget vigtig for mig, at ledergruppen fik medejerskab, og medindflydelse. Så vi lavede en forventningsafstemning, så vi fik samme verdensbilled. Under projektede evaluerede vi løbende alle møder, og indarbejdede vores erfaringer.

Hov, det er jo 5D modellen, anerkendene systemisk ledelse i praksis

Discovery-fasen:
Sæt fokus på det bedste af det, der findes!

Dream-fasen:
Drømmefasen bygger videre på fortællingerne fra opdagelsesfasen, hvordan ser din drøm om virkeligheden ud?

Designfasen:
I designfasen opbygger I jeres nye virkelighed inspireret af summen af jeres drømmebilleder og jeres værdiord.
Hvordan ser den virkelighed ud? Hvad er det rent faktisk i ønsker jer?

Delivery-fasen:
I realiseringsfasen vurderer, afprøver, sorterer og udvælger I hvad der skal til for at realisere jeres statements fra designfasen.
I denne fase skal I tænke hvem gør hvad hvornår og hvordan?

Re-Discovery-fasen:

Evaluer, og bliv beder!

Hvad så i fremtiden

En grundide, med mødeplanen er at når vi planlægger møder, at vi laver en mødeplan til de møder vi selv har ansvaret for, og sender dem til resten af enhedslederne på mail så vi alle ved hvad vi skal, og er velforberedte.

Det kan let virke lidt for administrativt, med skemaet. Men som jeg vil citere en medleder for: “så går det meget bedere når, vi bruger skemaet”. Så pt. er planen, at jeg udfylder skemaerne løbende, når vi planlægger møder.

Der er blevet stillet spørgsmål om hvordan med bokstavbørn. Dette ville samtidig kræve enighed i leder-gruppen og indarbejdelse af yderligere værktøjer, som eksempel fast hjælper, eller bagstopper, så det ikke vil blive på bekostning af andre børn. Her er skabelonen en ekstra rigtig god hjælp til at give den krævede struktur på møderne.


Problemet med ungdommen er ikke helt nyt!

”Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter.
De viser ingen respekt for ældre mennesker og elsker tomt pladder i stedet for arbejde.
De rejser sig ikke længere, når ældre personer kommer ind i et rum. De siger deres
forældre imod, taler før alle andre, sluger maden og tyranniserer deres forældre”

Sokrates (470-399 f.kr)